del 2 af 2

Der er helt lyst. Faktisk er lyset så stærkt, at du næsten ikke kan åbne øjnene. Du åbner dem kun en lille bitte smule og ser straks noget, der ikke helt kan passe: Sand. Palmer. Kokosnødder. Og en helt utrolig tyk dame i en alt for lille kjole. Puha. Hvad i alverden er det her for noget? Nogen må have båret dig ud af gravkoen, for du ligger på en strand lige ved vandkanten. Havet kilder dig under fødderne, hver gang bølgerne forsigtig kravler op langs stranden.

Nu husker du: Du og ven1 og Vilter var ved at grave et hul med en gravko. Et hul så dybt, at I kunne komme gennem hele jordkloden, forbi lava og det hele, og nu skulle I så gerne befinde jer der, hvor kineserne bor. Men den utrolig tykke dame ligner absolut ikke en kineser. Hun ligner bare en tyk dame.
“Kære (barnets navn) og ven1” siger hun glad. “Jeg hedder Nemir. Velkommen til Øen På Den Anden Side Af Jorden.”
ven1 er også lige vågnet ved siden af dig på stranden. I kommer på fødderne og kigger lidt på hinanden.
“Tak,” siger du så, for du har lært, at man altid skal være høflig – også over for tykke damer, man slet ikke kender.

“Hvor er vi?” spørger ven1.
Nemir ser lidt forvirret ud, men smiler stadig rigtig meget.
“I er da på Øen På Den Anden Side af Jorden, fik jeg ikke sagt det? Det må I undskylde. Jeg er lidt nervøs. I er mine allerførste gæster. Ja, altså ud over Bo Fiddlestix, selvfølgelig.”
Hun peger over på en hængekøje, der er spændt ud mellem to palmer, og I ser en stor pandahånd vinke dovent. “Hej hej,” råber han og tager lidt mere solcreme på sin snude.
Nu er du endnu mere forvirret. Hvad laver pandaen Bo Fiddlestix her? Sidst du mødte ham, var i junglen til krokokamp. Og før det var det på Omvendtplaneten, hvor han faktisk også lå i en hængekøje og dovnede den.
“Hej, gamle ven. Hyggeligt at møde dig her,” siger Vilter og klasker sin hånd mod den store pandapote.

“I skal altså lige have et stempel på hånden,” siger damen i den alt for lille kjole. “Det er bare lige, så vi ved, at I hører til her.”
Du kigger dig rundt omkring. “Men her er jo ikke andre?”
“Næh, men når man har et stempel, kan man helt frit bruge softice-maskinen,” forklarer hun, mens hun stempler løs på jer, og nu ser du en maskine stå ovre ved Bo Fiddlestix. I går straks derover og begynder at fylde vanilieis og jordbæris og chokoladeis ned i store skåle. Uhmmm, det smager fantastisk!