Nogen synger på dit værelse. Du er ikke helt vågen, og det er helt mørkt, men du er ikke i tvivl: Nogen synger på dit værelse, og det lyder vildt mærkeligt, for det er ikke sådan en rigtig sang. Det er mere, som om der er en, der forsøger at tale og synge på samme tid.
”Arh, (barnets navn). Du e vist ejn varre râzapâz,” lyder det.

Du sætter dig op i sengen. Nu synger stemmen om dig!
”Hvem er det, der synger om mig?” spørger du, for det er altid rart at vide.
”Det er da mig,” siger stemmen uden at synge, og nu genkender du den og tænder lyset. Der – midt på gulvet med hænderne i siden og et smil fra det ene øre til det andet – står verdens bedste drømmepilot, Vilter Ørngot.
”Hej Vilter,” siger du glad. ”Hvad er det, du synger om mig? Noget godt, håber jeg?”
”Jeg synger ikke, jeg taler bornholmsk. Jeg har lige kaldt dig en værre bandit.”
”Nå,” siger du. ”Det lød ellers meget flot.”
Vilter nikker.
”Ded rabbar å.”

Du rynker dine øjenbryn, for du forstår ikke et kuk.
”Vil du ha pugga mæ fyjl, (barnets navn)?”
Du nikker, for selv om du stadig ikke forstår, hvad Vilter synger, kan du se, at han rækker en æske chokoladefrøer med fyld frem mod dig, og du skynder dig at putte en i din mund.
Mens du gumler, forklarer Vilter.
”Jeg er begyndt at gå til dialekt,” siger han.
”Hvad er dialekt for noget?” vil du vide.
”Det er nogle ret seje, hemmelige sprog, som kun tales af nogle få mennesker. Når de, der er fra Bornholm, for eksempel skal sige ’pige’, så siger de ’pibel’. Og når de skal sige ’dreng’, siger de ’horra’.
”Sejt,” siger du, for hemmelige sprog er altid seje.
”Ja, (barnets navn), det er super sejt,” siger Vilter. ”Vil du lære det? Det er næsten ikke svært.”
Du nikker ivrigt, for at lære hemmelige sprog er endnu sejere end bare at høre på dem.