Trut-trutterut-trut-truuuut!
Du sætter dig med et sæt op i sengen og stirrer lige ind i mundingen på en gylden trompet.
Trut-trut-trut-trutteruteraaatk! Det lyder lige så lidt godt, som det lyder af rigtig meget.
“Mine damer og herrer,” råber en velkendt stemme. “Piger og drenge. Små og store. Tykke og tynde. Grimme og grimmere. Og dig, (barnets navn). Velkommen til Vilters Vilde Cirkus!”

Bag den gyldne trompet kigger Vilters glade ansigt frem. Han smiler endnu større end normalt og ser i det hele taget meget anderledes ud. Han har et jakkesæt på i alle regnbuens farver, og hans slips er formet som en lang, rød tunge. Oven på sin flyverhjelm har han en høj hat med en fuglerede på toppen fuld af fugleunger. Han blinker med det ene øje til dig.
“Ser jeg ikke sej ud, (barnets navn)?” spørger han.
Du nikker søvnigt og kigger lidt rundt i dit værelse. Hvem er det, han byder velkommen? Og hvad er det for et cirkus, han fabler om? Dit værelse ligner da fuldstændigt sig selv – alt rodet ligger lige, hvor det skal.

“Vi har et ganske særligt program at tilbyde jer i aften,” råber Vilter videre. “Derfor har vi også indbudt nogle ganske særlige gæster. Lad os byde velkommen til alle børnebøgerne!”
Vilter må have slået hovedet, tænker du. Han har roterende fis i kasketten. Rotter på loftet. Han er blevet helt bimmelim, siden han står og taler til dine bøger. Men så sker der noget, der får dig til at tænke, at det måske er dig selv, der er blevet bims: Bøgerne i din reol begynder at bevæge sig! Først de mindste, tynde bøger. Så de store og tykke bøger. Og til sidst godnathistorierne, der vist var kommet til at læse sig selv helt i søvn. Alle vrikker de sig ud på gulvet og slår sig selv op, så de bedre kan se.

“Velkommen også til alle (barnets navn)s glemte bussemænd og nullermænd og de sure sokker fra vasketøjskurven. Kom frem og tag plads,” fortsætter Vilter.
B