Der er aldrig helt mørkt på dit værelse. Ikke engang når du sover. SLET ikke, når du sover, for hvem ved, hvad der gemmer sig i mørket, som kan snige sig ind på dig? Og hvad nu, hvis du vågner midt om natten omringet af kulsort mørke? Nej tak!
Så du har lidt lys tændt, når du skal sove. Det har andre børn altså også, har du hørt, så det er helt normalt. Det er jo ikke, fordi du er mørkeræd.

Okay, måske er du lidt mørkeræd. De voksne siger, at der ikke er noget at være bange for, men de er sikkert bare bange for at sige, at de også er bange for mørke nogle gange. Og hvordan skulle de vide, at der ikke er noget at være bange for i mørket – de kan jo ikke se, at der ikke er noget.

Hov! Hvad var det? Du sætter dig op i sengen og kigger rundt på dit værelse. Det lille lys, der er tændt, kan ikke rigtigt holde mørket væk i aften. Der var det igen! Noget får dit gulv til at knirke, men du kan intet se. Kun det næsten helt mørke mørke.

Knirke knirk knirk.
Med en hurtig bevægelse hiver du dynen op over hovedet, så du er helt dækket. Du ligger lige så stille som en vandrende pind, der er gået i stå. Og du siger ingenting. Du trækker ikke engang vejret. Nogen eller noget knirker på dit gulv!

“Hvad laver du, (barnets navn)?”
Du trækker om muligt vejret endnu mindre end før. Din krop er helt stiv. Hvem sagde noget?
“(barnets navn), gemmer du dig? Eller prøver du at fange syvsovende søløver under dynen?”
Men – kender du ikke den stemme? Jo, det gør du da. Det er Vilter. Er det ikke?
Du løfter dynen en lille bitte smule og kigger ud, men der er ikke andet end næsten helt mørkt mørke derude, og nu bliver du lidt bange igen. Kan mørket tale? Og kan det tale med Vilters stemme? Og kan det også få gulvet til at knirke?