del 2 af 2

Du vågner af, at lyset stikker dig i øjnene. Du prøver at vende dig om, men din arm sidder fast. Da du åbner det ene øje halvt, ser du, at det er fordi, Vilter Ørngot ligger og sover på den.
Alt omkring dig er hvidt, og du ligger meget blødt. Nu husker du, at du er oppe på skyerne i Skykongen Knuds rige! Det skarpe lys kommer fra solen, som er ved at stå op.
“Vilter, vågn op,” siger du og skubber til ham.
“Sluk lyset, (barnets navn), jeg sover,” grynter han og vender sig om.
“Så må du først fortælle mig, hvor kontakten er,” siger du og smiler.
“Kontakten er lige her,” siger Vilter og stikker en finger i siden på dig.
Det kilder, og du griner og ruller væk fra ham.
“Det er altid meget lyst heroppe om morgenen. Det er nok, fordi det er helt skyfrit over skyerne,” funderer Vilter.
Han laver en koldbøtte og kommer op på fødderne.
“Nu skal vi afsted til Skyslottet!”

I hopper fra sky til sky. Det er, som om din krop føles lettere heroppe. Langt nede under dig ser du veje og byer og skove og vand.
“Det er godt, jeg har min fald-op-skærm på,” tænker du.
Efter lang tid kommer I til et stort skydække. Det er så tæt, at du ikke længere kan se din hjemby under dig. Midt på skydækket ser I det. Skyslottet! Det er lavet af hvide skyer, med tårne og høje mure. Skyllinger flyver ind og ud af slottet. De fiser rundt i luften, som om de har glemt, hvad der er op og ned.
“Mærkeligt, sådan plejer Skyllingerne ikke at opføre sig,” siger Vilter, mens I går over en gangbro hen mod slottets port.
“Der er noget galt. Hjælp mig med at puste porten op.”
I tager en dyb vejrtrækning og puster alt, hvad I kan på sky-porten. Den er høj nok til, at en giraf med tyrolerhat kan komme igennem uden at bukke sig. Langsomt åbner den sig.

Indenfor ser du, at Skyslottet består af en meget stor sal. Sollyset strømmer ind gennem store vinduer uden glas i. Bølgende trapper fører op til store balkoner langs væggene. På den ene side er der store, bløde sofaer lavet af skyer, og på den anden side er der et bord så langt, at alle dine venner nemt kunne få plads omkring det.
Midt i slottet svæver Skykongen Knud på sin lille sky. Rundt omkring ham sværmer Skyllingerne. De råber i munden på hinanden, og Skykongen ser bekymret ud.
“Flygtet!”
“Buret tomt!”
“Regnormen væk!”
“Hvad skal vi gøre?”
“Stakkels regnskyer!”