del 1 af 2

Hov, der er nogen, der prøver at stjæle fra dig. Endda mens du ligger lige her i din seng og sover! Hvor strengt. Nu mærker du det igen: To hænder roder rundt i dit nattøj, helt sikkert for at stjæle noget, og du basker begge hænder hårdt over fingrene med den lineal, du altid har liggende ved din seng (for man ved jo aldrig, hvornår man får trang til at måle noget…).

“AAUUUU, for sytten da,” lyder en stemme i mørket.
Du slår igen, for den ene hånd er stadig rodet godt ind i dit nattøj.
“AAUUU, for atten da,” lyder det, og nu kan du høre, at det er Vilter Ørngots stemme.
Er verdens bedste drømmepilot nu en tyveknægt?

“Hold dog op med at slå mig, (barnets navn), siger han og tænder lyset.
“Så hold op med at stjæle fra mig,” svarer du og sætter armene over kors, for er der noget, du ikke finder dig i, så er det at blive stjålet fra. Særligt når du sover.
“Stjæle? Må jeg da være fri! Skulle jeg stjæle bamse eller hvad? Jeg behøver ikke at stjæle noget som helst, jeg er det rigeste barn i hele verden, hvis jeg har lyst til at være det. Men jeg kan ikke finde mine flyvebolsjer, og jeg tænkte, at du måske havde lånt dem?”

Du ryster på hovedet. Du kunne aldrig finde på at tage noget fra andre uden at spørge om lov. Slet ikke Vilters elskede flyvebolsjer, selv om det bestemt kunne være rart at have et lille lager af dem liggende, så du kunne tage ven1 eller ven2 med til krokokamp i junglen eller måske en sneboldkrig oppe på Sneslottet højt over skyerne.

“(barnets navn), min gode drømmeven, jeg havde ellers tænkt mig, at vi I nat skulle en tur til den blå isborg på Antarktis,” siger Vilter. “Men der er ret langt, hvis man ikke har flyvebolsjer”.
“Hvad med din magiske luftballon?” foreslår du, men Vilter forklarer, at en enhjørning kom til at punktere ballonen for et par nætter siden til det årlige væddeløb i Hundredeårsskoven.
“Har du spurgt Bob?”
Men heller ikke julemandens hurtigste og dårligst lugtende rensdyr kan hjælpe, for han er til pruttemesterskab i Finland og er favorit til at vinde.

“Der er én mulighed tilbage,” siger Vilter så. “Men jeg ved ikke helt, om vi tør.”
“Hvad er det? Hvad er det?”
Du er ikke i tvivl: Du tør godt! Du tør hvad som helst – altså med mindre du bliver bange.
“Jeg kender to dragetvillinger,” forklarer Vilter, og du nikker ivrigt. Dragetvillinger – det lyder lidt farligt, men også ret sjovt.
“De hedder Ding og Dong, og de er vældig søde. Men (barnets navn), der er en enkelt ting ved dem, der gør mig lidt nervøs. De flyver som en brækket arm.”