del 1 af 2

Endelig! Du slår øjnene op i det øjeblik, du hører en lyd i mørket. Faktisk er det ikke kun en lyd, det er både et ordentligt bump og en masse børnebandeord: “Av for hele hule halvstrømpe da osse!”

Du tænder lyset, og der ligger Vilter. Ham har du glædet dig til at se! Han roder rundt på dit gulv med armen og det ene ben halvt ude af sin pyjamas.
“Hej Vilter, hvad laver du?” spørger du.
“Skal du være næsvis, (barnets navn)? Jeg falder over mine egne ben, fordi jeg kun er halvvejs ude af min pyjamas. Kan du ikke se det?”
“Jo, det kan jeg godt se, men hvorfor er du halvvejs ude af din pyjamas?”
“Fordi det ene ben og den ene arm stadig har pyjamas på, dummernik.”

Vilter får benet tilbage i bukserne og rejser sig og fortsætter:
“Min gode ven Fillepinger bad mig holde på en hemmelighed, men nu kan jeg ikke finde den. Jeg kan godt huske, at jeg holdt den, men hvor gjorde jeg så af den? Den er ikke i mine pyjamasbukser. Den er ikke i min rejsekuffert. Den er ingen steder, og det er noget hø.”

Du forstår ingenting. Hvis man skal holde på en hemmelighed, holder man den da ikke sådan rigtigt, gør man? Og hvordan kan det være noget hø? Er hø ikke sådan noget, heste spiser, og hvad har heste med hemmeligheden at gøre?
“Jeg vil gerne hjælpe dig med at lede efter hemmeligheden, hvis du først hjælper mig med at finde noget hvid maling,” siger du og synes selv, at det er en ret smart plan.