del 2 af 2

Du vågner ved, at nogen skramler med tallerkener. Du kigger dig omkring for at finde ud af, hvor du er. Nå ja, I ankom jo til Madam Myrekrybs træhus i går og faldt i søvn foran pejsen. Og nu står verdens venligste troldkvinde ude i køkkenet og gør noget klar.
“Så er der morgenmad!” råber hun og sætter tallerkenerne på bordet.

Lige før rumlede din mave af sult, men det gør den ikke mere, for på tallerkenen ligger en helstegt skrubtudse på maven med alle fire ben pegende i hver sin retning.
“Der er ketchup til, (barnets navn),” siger Madam Myrekryb, da hun ser dit utilfredse ansigt.
“Har du andre slags morgenmadder?” spørger ven1, og det synes du er det helt rigtige spørgsmål.
“Kun pandekager. Kan I lide det?” spørger hun og kommer ind med en kæmpe stak pandekager med nutella og sukker og syltetøj til.
“Det kan du bande på!” siger ven1.
“Hov hov, det må man ikke i mine drømme,” bryder Vilter straks ind.
“Rolig nu, det er bare noget, man siger, når man gerne vil sige: Det kan du tro!” forklarer du.

Efter morgenmaden er jeres maver så tykke, at I næsten kan trille ned ad trapperne til kælderen, hvor Madam Myrekryb viser jer tre store kasser.
“Inden vi farer land og rige rundt for at finde Fillepingers hemmelighed, kigger vi lige her først,” siger hun og løfter låget på den første kasse. Den er fuld af levende skrubtudser.
“Hov, det var den forkerte kasse, beklager. Jeg har altid skrubtudser på lager. De er gode til alt muligt. Hellere 100 skrubtudser på lager end 20 på taget, som man siger.”
“Det er faktisk ikke helt det, man siger,” siger du, men Madam Myrekryb er allerede gået videre til den næste kasse.