Jeg vågner af mig selv. Det er lidt mærkeligt, for mor eller far plejer at vække mig.
Mon det er weekend?
Jeg går ind til dem. De sover stadig. Men de har ble på!
Jeg kan ikke lade være med at grine.
Min mor vågner. Jeg peger på hendes ble.
“Hvad er dog det for noget?” siger hun.
Jeg ved det ikke, men det ser sjovt ud.

Vi går ud i køkkenet. Jeg finder morgenmaden.
”Nej, nej, (barnets navn)” siger min mor. ”Vi skal have rundstykker med nutella i dag.”
”Men det er jo ikke weekend,” siger jeg, og min mor slår ud med armene.
”Jeg ved det, men jeg vil have nutella. Og cola.”

Da jeg skal af sted til skolen, lægger min mor en stor slikpose i min skoletaske. Jeg ser på hende med et stort smil.
”Må jeg få slik med?”
”I dag må du,” siger hun.

Jeg tænker og tænker. Hvad foregår der? Intet er, som det plejer. Men lige, da jeg kommer frem til skolen, får jeg forklaringen.
”Piiift,” lyder det, og jeg ser over mod hækken, hvor piftet kommer fra. Jeg kan kun se hæk.
”(barnets navn), kom herover,” lyder det så, og jeg synes bestemt, jeg kender stemmen. Jeg går nærmere, og nu ser jeg ham, gemt inde i hækken: Vilter Ørngot.

”Vilter!” siger jeg overrasket. ”Jeg troede, at du kun kom om natten?”
”(barnets navn), tænk dig nu om. Det er nat. Men du drømmer, at det er dag. Og du drømmer endda om en dag, hvor alting er omvendt.”
”Hvordan omvendt?” spørger jeg.