Noget banker mod mit hoved. Det gør
 ikke ondt, men hvad er det?
Jeg åbner mine øjne og når lige at
 se bolden foran mig, før den rammer min pande og ryger tilbage i armene på Vilter Ørngot.

”Hej Vilter,” siger jeg. ”Hvorfor spiller
 du mur mod mit hoved?”
”Gæt en gang, (barnets navn),” svarer han.
”Skal vi spille fodbold?”
”VI skal ikke, men DU skal.”
”Mod hvem?”
”Det er jo det, du skal gætte.”

Det er nat, men helt lyst udenfor, så jeg ved, at jeg drømmer. Jeg ved også, at alt kan lade sig gøre, når jeg er sammen med Vilter.
”Skal jeg spille mod mine venner?” spørger jeg.
 Det gad jeg vildt godt.
”Du skal drømme endnu større,” siger
 Vilter. ”Husk, at alt kan lade sig gøre.”
”Er det mod en fra landsholdet?” forsøger
 jeg, men Vilter ryster på hovedet.
”Drøm større endnu,” siger han.
Hvad er større end landsholdet, tænker
 jeg. Real Madrid?
”Nu nærmer du dig,” siger Vilter.

Mens jeg tænker mig om, propper Vilter et bolsje i min mund. Et drømme-bolsje. Det smager af græs. Og snørebånd. Karamel-snørebånd. Det må være et fodbold-bolsje!
”Skal vi se Gonaldo spille?” spørger
 jeg, mens mit hjerte banker hurtigt. Tænk, hvis vi skal!
”Større,” siger Vilter og smiler stort.

Jeg forstår det ikke. Hvad kan være
 større end at se Gonaldo spille?
”Jeg siger det,” siger Vilter, ”for
 du gætter det aldrig: Du skal spille med
 Gonaldo!”
Mit hjerte banker så hurtigt, at jeg
 tror, det hopper ud af næsen på mig. Mit hoved føles helt varmt. Jeg forstår det ikke. Skal 
jeg 
spille fodbold med 
Gonaldo
 – verdens bedste spiller?

Men. Hvordan?