del 2 af 3

“(barnets navn), din slatne sovepose, kan du så vågne!”
Du sætter dig straks op i sengen.
“Jeg sov ikke. Jeg er slet ikke træt. Jeg…aaah”
Du afbryder dig selv med et gab. Selv om du lige er vågnet, kan du godt huske, hvor du er. Vilter har taget dig med til Verdensmesterskabet For Senge oven på skyerne. I er rejst derop på Beddy, din gnavne, flyvende seng.

Landskabet omkring dig ligner det, du husker fra før, du faldt i søvn; Et smukt bølgende skumbad af skyer badet i blødt, varmt sollys. Beddy flyver med god fart. Han følger efter de to Skyllinger, der viser vej. Det er rigtig svært at finde rundt over skyerne, hvis man ikke er en Skylling. Alt er hvidt og blåt, og den ene sky ligner til forveksling den anden, der ser ud som den tredje som ligner den første.

“Beddy, skynde sig efter mig,” siger den ene Skylling.
“Fordi min vej er der næsten…” siger den anden.
“…og så er jeg fremme, når I også er,” fortsætter den første.
Selv om Skyllinger er rigtig gode til at finde rundt blandt skyerne, er de ikke særlig kloge. De er sikre på, at der kun findes en enkelt Skylling – nemlig dem selv, og derfor afslutter de hele tiden hinandens sætninger og kigger mærkeligt på dig, hvis du siger I i stedet for du til dem.

Der er noget i horisonten. I kommer hurtigt tættere på, og nu ser du, at det er den store senge-udstilling. Ved hver seng står en lille mand i et blå- og hvid-stribet jakkesæt – klar til at prale om sin verdensmesterkandidat. Der er hundredvis af senge, alt fra bittesmå dukkesenge til senge så store som et slot.
Beddy lander blødt på skydækket i udkanten af udstillingen.
“Sikke nogle prale-madrasser,” brummer han. “Rigtige senge stiller ikke op til dumme konkurrencer, ha!”
Han ruller med madrassen, og I tumler ud af sengen ned på skyen. Den føles behageligt svampet at gå på og kilder dejligt mellem dine bare tæer.