Du vågner med et spjæt.
”OP! OP! VÅGN OP!”, råber Vilter Ørngot højt og hamrer løs på en stor tromme.
Lyset i dit værelse er tændt, og du skærmer for dine øjne.
”JEG HAR VUNDET! JEG HAR VUNDET! (barnets navn)! VÅGN OP!” råber Vilter videre.
Nu sidder du op i sengen. Du kan ikke lade være med at smile. Det er dejligt at se Vilter så glad. Sidste gang han kom, var han ret sur. Nogen havde stjålet hans sportsvogns-ubåd, sagde han, og han havde ellers parkeret den nede under et stort skib, hvor han troede, ingen ville finde den. Og han havde lænket den til det store anker, men væk var den. Og det var endda hans yndlings sportsvogns-ubåd: den røde med flammer på siden og en motor med 180 delfinkræfter.

Men denne nat er han gladere end nogensinde, og nu ser du det, der sikkert er forklaringen: en stor guldmedalje hænger om hans hals. Eller, du tror i hvert fald, det er en guldmedalje, for den ser ikke helt normal ud. Den er guldfarvet som normale guldmedaljer, men den er ikke rund, den er firkantet.
”Hvad har du vundet?” spørger du.
”(barnets navn), min ven, du gætter det aldrig. Prøv!”
”Var det en…”
”Det var en pandekagekonkurrence,” afbryder Vilter dig. ”Du skulle have set det. Det gjaldt om at snurre en pandekage rundt i længst tid på næsen, og jeg nåede frem til finalen mod den her kæmpestore fisker fra Island med en næse, der var større og fladere end nogen næse, jeg nogensinde har set. Man kunne spejle et æg på den næse, så jeg troede, at jeg helt sikkert ville tabe, men da vi havde snurret pandekager i næsten ti minutter uden at tabe dem, blev han så sulten, at han spiste sin. Hvad siger du så, (barnets navn)! Han spiste den i én, stor mundfuld, og så var det mig, der vandt fjernsynspasset.”

Du rynker panden.
”Fjernsynspasset? Hvad er det?” spørger du.
”Ved du ikke det? Det er det bedste af alle drømmepas – kun overgået af chokoladerutsjebanepasset på Slik-øen og det store troldmandspas. Det er meget sjældent, og jeg har kun prøvet at få et fjernsynspas tre gange før.”

Det lyder virkelig sejt det fjernsynspas. Men hvad kan man med passet, spørger du?
”Kom med mig, så skal jeg vise dig det,” svarer Vilter og trækker dig med ud af dit værelse.