del 2 af 2

Du vågner, da du mærker solens varme mod din kind. Langsomt åbner du øjnene. Først ved du ikke, hvor du er, men så genkender du det store vindue i kahytten på Lakridsalia. Du kravler ud af sengen og går ud i kabyssen.
“Godmorgen, (barnets navn),” siger Vilter. “Er det ikke bare dejligt at sove på et skib?”
Du strækker dig og mumler et tilfreds “Mmm” til svar.
“Morgenmaden er klar, kom og spis.”
På bordet står en stor tallerken med gulerødder.
“Gulerødder til morgenmad,” siger du spørgende. “Plejer man at spise det til morgenmad på skibe?”
“Nej, nej,” siger Vilter. “På Lakridsalia spiser man æg og pølser og pandekager og vafler og frugt og flødeskum. Men i dag skal vi til Slik-øen, og så står den på gulerødder til morgenmad. De er helt nyfangede, kom og spis!”
“Har du fanget gulerødder i havet?” spørger du.
“Jeps,” siger Vilter. “Jeg kastede net ud i går aftes.”

Du kigger på Vilter med et skævt smil og tager en lille bid af en gulerod.
“Så, (barnets navn), det må være nok, du må ikke være for mæt, når vi kommer til øen,” siger Vilter og hiver guleroden ud af hånden på dig. “Kom med op på dæk!”
Oppe på dæk rækker han dig en kikkert.
“Kravl op til udkigsposten i den høje mast og kig efter en ø i horisonten,” siger han. “Den første ø, du ser, er Slik-øen.”
Du kravler langsomt opad. Det gynger mere og mere, jo højere du kommer op. Snart ser Vilter meget lille ud helt nede på dækket. Du kigger mod horisonten.

“(barnets navn), ser du noget?” råber Vilter.
“Nej, ikke endnu,” svarer du.
“Ser du ikke noget?”
“Nej, ikke endnu.”
“Ser du noget nu?”
“Nej, ikke endnu.”
“Ser du noget NU?”
“Nej, ikke endnu.”
“Ser du noget NU så?”
“Nej, ikke endnu.”
“Ser du NU noget så?”
“Nej, ikke endnu. Jo, vent, der er noget.” Du kniber øjet sammen bag kikkerten. “Det ligner en lille ø med palmer.”