Drømmepiloten lander, og jeg får en partner – Startup blog DEL 3

Drømmepiloten lander, og jeg får en partner – Startup blog DEL 3
9. april 2018 Anders Larson

Dette er historien om vilter.dk og Vilter Ørngots digitale godnathistorier. Indlægget er skrevet af Anders Larson og er en del af en blogserie omkring startup virksomheden vilter.dk – drømmehistorier med barnet i hovedrollen. Du kan læse med fra begyndelsen af serien her.

Vores startup er stadig i sin spæde begyndelse. Og selv om jeg allerede har nået at lave både tonsvis af fejl og tænke tossede tanker. Min partner og mig har heldigvis også truffet en hel del rigtige beslutninger og gjort en masse børn og forældre glade. Det er ikke mindst den feedback, der giver kræfterne til at fortsætte.

Men inden jeg vil fortælle, hvor langt vi egentlig er kommet med vilter.dk, er jeg nødt til igen at gå tilbage i tiden og forklare, hvordan vi kom igang.

August 2016. Det var nemt nok at sidde derhjemme og finde på godnathistorier til mine egne børn. Men jeg kunne mærke, at skulle historierne også komme andre børn til gavn, og skulle det blive til en succesfuld startup, var jeg nødt til at have hjælp.
I første omgang tænkte jeg, at jeg kunne nøjes med en redaktør. En, der kunne holde mig på sporet og samtidig læse korrektur. Selv om jeg har boet over halvdelen af livet i Danmark efterhånden, har jeg stadig et svensk pas. Og dansk var ikke på skemaet i min folkeskole i Lund.

Forældrefest i 2.b

Jeg vidste, at der var en far til en dreng i min datters klasse, Lars Henriksen, som vist nok både var journalist og forfatter. Jeg kendte ham ikke særlig godt, men han gav indtryk af at være både tjekket og kompetent – og nem at snakke med. Så til forældrefest i 2.b (uden børn) fik jeg omsider taget mig sammen til at snakke med Lars om mulighederne i personliggjorte, digitale godnathistorier.

Dette valg har vist sig at blive afgørende for den videre proces, hvilket giver mig lyst til at slynge et råd ud: Lad vær med at tro, at du kan løfte hele din startup alene. Det kan du måske, men det bliver aldrig bedre eller større, end du selv kan gøre det til. Er I bare to, giver det helt nye mulighed, selv om I (lige som os) måske ikke dækker alle de nødvendige kompetencer, der skal til for at sparke liv i en spirende startup.

Kunsten er så at vælge den rigtige makker. Her var det vist mere held end forstand for mig, at jeg tilsyneladende ramte plet i første hug (jeg vender tilbage til, hvad der gør, at vores makkerskab fungerer så godt).

Klokken var blevet to om natten, før jeg havde samlet tilstrækkeligt mod til at pitche min idé om drømmehistorierne til Lars. Jeg havde stor gavn af at holde fast i et gelænder for at kunne tale tydeligt, og Lars havde tydeligvis gavn af at læne sig op af et plankeværk for at kunne lytte og stå op samtidig. Men trods de skæve omstændigheder, fangede jeg hans interesse. Ikke mindst fordi det viste sig, at han også fandt på godnathistorier med sine egne børn i hovedrollen, så han var helt med på konceptet og dets muligheder. Sådan husker jeg det i hvert fald…

Et vigtigt gennembrud

Efter mit (i hvert fald teoretiske) gennembrud med at finde en makker skete der ingenting. Jeg prøver stadig at acceptere, at gennembrud ikke nødvendigvis efterfølges af umiddelbar udvikling (hvis det nogensinde er tilfældet). Det bliver særlig tydeligt ii promoveringsfasen, hvor man forbereder og forbereder, til man er klar til at trykke på PR-knappen, og så laver man en lille bitte prut i et kæmpe hav. Og må smerteligt langsomt indse, at der ikke er andre veje frem end ufatteligt mange små prutter. Sådan helt ubogstaveligt.

Nå, men jeg havde ikke rigtig fået udnyttet, at Lars var ved at komme ombord. Nok fordi vi ikke rigtig havde fået talt sammen siden forældrefesten, så han stadig ikke anede, at han skulle om bord på noget.

Drømmepiloten lander

Heldigvis formåede jeg at skabe næste gennembrud helt på egen hånd. Den kom en dag i februar 2017, hvor jeg var alene hjemme en uge, mens familien var på ferie. Jeg skulle spille en række koncerter med DR Big Band, og resten af alene-tiden havde jeg besluttet mig for at bruge på drømmehistorier. Det var der, det gik op for mig: De manglede en drømmemakker! En figur, som barnet kunne se op til og have det sjovt sammen med. En krølhjernet, fræk, glad og fantasifuld drømmeven, der kunne komme om natten og vække børnene og tage dem med i sjove, spændende og tossede drømme. En moderne Ole Lukøje!

Jeg vidste ikke, hvad han skulle hedde. I starten kaldte jeg ham for Dreamourus. Dot-com domænet var ledigt, men navnet var nu ikke særlig godt. Og i praksis blev det til Drømmerus på dansk. Endnu værre. Men en drømmepilot var født.

Nu var projektet var i gang. Sådan rigtig. Efter at have opfundet drømmepiloten, kom drømmehistorierne nærmest af sig selv. I den efterfølgende tid komponerede jeg godnathistorier i døgndrift – næsten. For som enhver iværksætter støder ind i, har realkreditinstitutterne den her vrangforestilling om, at selv dem, der står på spring til at forandre lidt af verden, hvis bare de fik tid nok, stadig skal betale af på deres huslån. Og bidrage til, at deres børn spiser aftensmad hver aften. Så mit arbejde som musiker og musikunderviser fyldte stadig en stor del af min tid. Men det må det gerne, jeg elsker også at arbejde med musik.

Partnere?

22. marts 2017. Der var pludselig gået lang tid siden min late-night snak med Lars. Med en række færdigskrevne drømmehistorier og drømmepiloten Dreamerus som kronjuvel fik jeg omsider mandet mig op til at aftale et møde med Lars. Mit første mål var at få ham med om bord som redaktør og korrekturlæser. Men min hemmelige masterplan var at få ham med som medforfatter.

Vi mødtes hjemme hos ham i hans unødvendig tjekkede og ryddelige stue nogle hundrede meter fra mit eget hus i Hvidovre Nord. Jeg var nervøs. Det var første gang, jeg skulle præsentere mine historier for nogen, jeg ikke var far til. Og at sidde der i sofaen, som emigreret svensk jazzmusiker med iværksættertrang og litterære ambitioner, mens en professionel journalist og forfatter læste mine godnathistorier, var et godt stykke uden for min comfort zone. Jeg tror, den første historie Lars læste, var Rejsen til Slikøen.

Blåstemplet!

“Det er rigtig godt, det her,” sagde han, og jeg havde sjældent været så lettet. Det føltes som en stor anerkendelse at blive blåstemplet som godnathistorie-skribent på et for mig (nåja…) fremmedsprog af én med hundredevis af avisartikler og en bunke bøger på cv’et. Og det blev bedre endnu: Lars ville gerne påtage sig rollen som redaktør og korrekturlæser. Jeg havde fundet en partner!

Lad mig her knytte et par tanker om valget af partner. For mig var det baseret på især to ting: 1) Lars havde nogle grundlæggende færdigheder, som jeg havde brug for. Og 2) så havde vi god kemi. Begge dele er vigtige, for man kommer hurtigt til at tilbringe mere tid sammen, end man gør med sin ægtefælle, og skal det fungere godt, kræver det gensidig respekt. Det skal også være tydeligt, at man er bedre sammen end hver for sig. Og så skal kommunikationen være flydende. Lige som i ethvert vigtigt forhold mellem to mennesker.

Jeg kunne selvfølgelig ikke fra start vide, om alle disse kriterier var opfyldt. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ligner vores kompetencer måske hinandens lidt for meget for at være et perfect match til en startup ifølge lærebøgerne. Men jeg havde en god mavefornemmelse. Meget andet kan man næsten ikke gå efter så tidligt i samarbejdet. Det er dog vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på, at fundamentet i partnerskabet er i orden. Det kræver arbejde. Og det kræver klare spilleregler, som kun en advokat kan formulere på tilstrækkelig måde – mere om det senere!

Nu manglede vi bare at finde et nyt navn til Drømmepiloten. Og vælge den rigtige digitale platform til udgivelse. Og finde læsere. Og vælge en forretningsmodel. Og lave en markedsføringsplan. Og nogle tusinde andre ting. Men lige den aftenen føltes det som småting, sjove og spændende småting. For foretagendet var fordoblet i størrelse – jeg havde fået en partner!

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*