Man kan da ikke putte børn på abonnement – kan man?

Man kan da ikke putte børn på abonnement – kan man?
16. marts 2021 Lars Henriksen

Det siges, at der findes en app til alt. Det gør der naturligvis ikke. Man kan eksempelvis ikke få en app, der gør det til en leg at putte børn. Så ville alle børnefamilier jo have den app. Men hov, den app findes faktisk – og vi har netop bygget den færdig!

Historien bag fortællingen

Da vi tilbage i 2017 fik den idé at skrive personliggjorte godnathistorier til børn, var kongstanken, at vi ville gøre det nemmere og sjovere at putte børn. Dagene skulle ikke afsluttes med skrig og skrål, men nærvær og godt humør. Vores løsning var i første omgang godnathistorier med drømmepiloten Vilter Ørngot, hvor barnet fik hovedrollen. Tilbagemeldingerne var fantastiske: Historierne virker faktisk! sagde de over 15.000 børnefamilier, som læste vores historier.

Men selvom godnathistorierne faktisk gjorde det nemmere og sjovere at få børn til at falde til ro og falde i søvn, manglede vi stadig at løse udfordringen med overhovedet at få børnene gjort sengeklar – uden tidsudtræk og sure miner. Så vi begyndte at bygge den app, der nu er færdig, og som har fået navnet “Vilters Godnathistorier.”

Det særlige ved appen er, at den tilbyder en hjælpende hånd med hele putningen – lige fra det øjeblik, nogen er nødt til at sige: Så er det sengetid! Det kan man godt kalde en regulær sengekantsrevolution.

Træt af marathonputninger?

Grunden til, at vi overhovedet gik i gang med at skrive godnathistorier, var vores frustration over, at putningen af vores egne børn så ofte gik skævt. Og at de ovenikøbet endte med højtlæsning af endnu en kedelig historie, vores børn insisterede på at høre – igen!

De fleste putninger foregik som følger:

En voksen sagde, at nu var det sengetid. Et barn blev surt.
En voksen forsøgte at få barnet til at stå stille nok til, at det kan få børstet tænder. Et barn skulle liiiige noget andet.
En voksen kom med gode argumenter for, hvorfor det var nødvendigt at tage dagstøjet af for at få nattøjet på. Et barn argumenterede i andre retninger.
En voksen forklarede, at det var bedre at tisse i toilettet end alle mulige andre steder. Et barn viste, hvordan alt legetøjet kunne præsenteres på én gang.
En voksen gjorde alt for ikke at hidse sig op. Et barn gjorde alt for ikke at falde ned.
En voksen læste højt, men uden glæde. Et barn var rasende og lyttede kun halvt.
Afslutningen på dagen blev ikke, som nogen af parterne havde håbet på.

Vores ambition var at skabe en app, der kunne hjælpe med hele molevitten. Vi synes, det er lykkedes over al forventning – og det synes vores testbrugere heldigvis også. Morten Sonne Sminge fra Barrit har to drenge på tre og syv år. Han siger:
“Der er ofte en del påstyr omkring sengetid, og den lille på tre løber rundt om sig selv, helt kogt op. Jeg har lange arbejdsdage, så tålmodigheden er ikke altid den længste, og derfor er Vilters Godnathistorier en kæmpe hjælp. Hele putteritualet bliver en sjov leg, og historierne fanger dem virkelig. Jeg synes også, de er sjove, så højtlæsningen er nu blevet en hyggelig stund, vi har sammen og ikke noget, der mest bare skal overstås.”
Pia Bratholt fra Nørre Sundby har to drenge på to og otte og har samme oplevelse:
“Vi har haft en fin tradition med at synge godnatsange, men trængte til noget nyt, og så havde jeg også lyst til at bruge lidt mere tid på putteritualet. Det er så hyggeligt, når det går godt, men alt for ofte plagede mine børn om alt muligt og diskuterede, hvad vi skulle synge. Med Vilters Godnathistorier ved de præcis, hvad der skal ske, og vi har på få dage skabt et helt nyt putteritual, som både er sjovere, mere hyggeligt og meget nemmere,” siger hun.

Lad Vilter fortælle, at det er sengetid

Med vores app kan barnet få tilsendt en sjov og helt personlig hilsen hver aften fra drømmepiloten Vilter Ørngot, som fortæller, hvorfor det faktisk er en god ting, at det er blevet sengetid. Aj, men det er da ikke nok til at gøre en forskel, kan nogen måske finde på at tænke, men virkeligheden er, at det virker meget bedre, når den dårlige besked kommer fra Vilter, end når en voksen forsøger. Forældrene bestemmer selvfølgelig selv, hvornår beskeden skal komme og på hvilke dage.

Magiske sten får barnet i seng

Men inden barnet ligger i sengen – klar til at høre godnathistorie – er der jo liiige et par ting, der skal klares. Det åbner nye muligheder for tidsudtrækning, men her har Vilter hjælpen klar. Vi har skabt en sjov og visuel to-do liste i appen, hvor barnet aktiverer en magisk sten for hver opgave, der er klaret. Tænderbørstning, aftisning, nattøjspåklædning – det hele bliver en leg med Vilter.

Forældrene bestemmer selv, hvor mange og hvilke opgaver, som skal klares, og når de er klaret, kommer præmien: En af vores fabelagtigt sjove og fantasifulde drømmerejser – med barnet i hovedrollen.
Alle de børn, som har testet den magiske to-do liste på, er blevet klar til godnathistorie på 0,7. Okay, nogle gange 0,8.

Barnet har hovedrollen i flere end 70 godnathistorier

Mange kender det der med, at man altid mangler en god godnathistorie. Både derhjemme og når man er på besøg hos nogen eller i sommerhus. Og man mangler især en godnathistorie, man ikke allerede har læst højt 100 gange, og som man faktisk selv synes er sjov.
Mange har garanteret også oplevet, at deres barn ikke helt ved, hvad det har lyst til at høre (men gerne lige vil overveje mulighederne i 178.18 timer). Bare rolig. Med Vilters app har du 70 godnathistorier, og Vilter foreslår selv, hvilken der skal læses netop i aften. Alle historier så sjove, at forfatterne selv klukker af grin, og vi får jævnligt søde kommentarer og anbefalinger fra forældre, der glæder sig over, at de endelig har fundet nogle godnathistorier, de faktisk gider at læse.

Som det ikke var nok, popper der ekstra historier op ved særlige lejlighed: Til jul, ved ferier og selvfølgelig aftenen før barnets fødselsdag, hvor Vilter har arrangeret en temmelig anderledes fødselsnatsfest.

Plads til alle søskende

En af de ting, vores læsere har efterspurgt allermest gennem årene, er muligheden for nemt at skifte ud, hvilket barn der skal have hovedrollen i historien. Det er rart, når der er flere børn, som skal puttes. I appen er det gjort super nemt. Man skriver blot flere navne ind i profilen, og så vælger man, hvem der skal have æren den aften. Og hvem der måske blot skal have en birolle. For det er selvfølgelig muligt at få søskende, venner, forældre, bedsteforældre eller Spiderman med i sin drøm.

Verdens mest søvndyssende mundharmonika

Alle historier slutter med, at Vilter spiller sin populære godnatmelodi på mundharmonikaen. Mange forældre har fortalt, at deres børn gerne vil høre den flere gange, og derfor er der i appen en loop funktion, så musikken kan blive ved helt til drømmeland.

Derfor er skærm ved sengetid ok

Vi har også imødekommet nogles bekymring for at bruge skærm lige før sengetid. Lyset er nedtonet, farverne er dæmpet, og så er det forældrene, der styrer appen og læser godnathistorierne højt. Det kan de nu gøre med lyset slukket. Desuden er skærmen en forudsætning for, at barnet kan blive hovedperson i historierne.

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*