Fillepinger

Hvem er

Fillepinger

– den mest langfingrede type i Vilters godnathistorier

 

Se alle vores karakterer
Vilter fortæller:

 

Jeg kan mægtig godt lide det, når Fillepinger er med i mine godnathistorier. Han er sjov, og så er han verdensmester i at være pillefinger.

Fillepinger er en spøjs type og en af mine gode venner. Han er høj og tynd med en lille kanonkugle-rund mave lige dér, hvor maver plejer at sidde. På hovedet har han en masse krøllet, gråt hår. Det er ikke til at se, om han er på din alder eller måske snarere 40 år eller gammel som en bedstefar. Det er der ikke noget at gøre ved.

Men det mærkeligste ved Fillepinger er hans fingre. De er vildt lange! Og det er, som om de lever deres helt eget liv. De har det med at gå på opdagelse der, hvor de ikke må, og de sørger for, at alle mulige mærkelige ting ender i Fillepingers lomme – næsten uden, han ved det.

En gang stjal hans fingre alle tonerne i min mundharmonika. Det var ikke så godt, men jeg opdagede det heldigvis og fik lagt dem på plads igen.

Fillepinger har altid været en pillefinger. Allerede som lille baby kunne han vriste sutten ud af munden på sin bror, uden han opdagede det. Hans bror har i øvrigt så lange tæer, at han kan spille på klaver med dem, men det er en helt anden historie.

Er Fillepinger så en tyv, tænker du måske. Men nej, det er han ikke. Han bliver enormt ked af det, når han er kommet til at snuppe noget, og han giver det altid tilbage igen.

Det er ret smart at have Fillepinger med på eventyr, for der findes ikke den lås, han ikke kan dirke op. Har du læst historien om [Fillepinger, Affe og Uffe og de forsvundne drømmebolsjer]? Der var det godt, at han kunne dirke låse op. Ellers var det nok ikke endt så godt.

Vilter Ørngot

Du kan læse om Fillepinger i følgende historier: