Læs højt for dit barn!
Du kan gøre mange gode ting for dit barn ved sengetid, men forskning viser, at en af de vigtigste faktisk er at læse historier.
Forhåbentlig har du selv oplevet det: Du sidder som barn i din seng tæt op ad din far eller mor. Du hører deres beroligende stemme læse højt fra en bog. Du mærker varmen fra dem sammen med nærheden og trygheden – og du føler, at intet slemt kan ske i det øjeblik.
Jeg er selv vokset op med masser af den slags oplevelser, og jeg tror på, at det har været med til at give mig et tættere bånd til mine forældre og en grundstemning i mig af, at de altid har villet mig alt det bedste. Det vil de i øvrigt stadigvæk.
Det har været vigtigt for mig at give denne fornemmelse af nærvær videre til mine børn, og det var derfor, jeg begyndte at fortælle dem selvopfundne historier, hvor de havde hovedrollen. Jeg forsøgte på den måde at skabe endnu mere nærvær og gøre fantasi og glæde til en central del af afslutningen på deres dag. Jeg var desuden kørt død i de bøger, mine børn helst ville høre. De var ikke alle lige gode, det var altid de samme to-tre stykker, og ingen af dem var skrevet som egentlige godnathistorier.
Personlige godnathistorier
Det var sådan, vilter.dk blev til. Her har jeg sammen med min makker Anders skabt et helt univers af hjemmeskrevne godnathistorier med det enkelte barn i hovedrollen. Og det virker! De knap 2000 forældre, som nu bruger vilter.dk og har adgang til vores næsten 50 godnathistorier, fortæller, at de har fået lettere ved at putte deres børn.
Men vigtigst af alt, så giver godnathistorier børnene en række vigtige fordele. Det ved jeg, fordi effekten af at læse godnathistorier og historier i det hele taget, er noget, fagfolk faktisk har forsket en hel del i.
Hvad siger forskningen?
Nyere hjerneforskning har eksempelvis påvist, at det at få læst højt som barn har samme effekt, som når ældre børn læser selv: Det stimulerer evnen til at forestille sig det, bøgerne handler om, og stimulerer dermed også evnen til at fantasere. Det hjælper samtidig børnene til at blive bedre læsere, fordi de nemmere kan se for sig, hvad de læser om. Hvor stærk denne effekt er, er dog omstridt.
En del forskning peger på, at børn, der får læst historier højt, under alle omstændigheder bliver mere glade for at læse end dem, der ingen historier får. Og at det er vigtigere end at have et fagligt forspring, når man begynder i skole.
Forskerne er desuden enige om, at højtlæsning hjælper barnet til bedre at forstå verden, reflektere over den og leve sig ind i andre menneskers liv. Når børn eksempelvis hører om Emil fra Lønneberg, lærer de om helt andre leveforhold end deres egen. Og om andre relationer mellem far og barn end den, de måske er vant til. I historierne om Alfons Åberg lærer børnene, at det er helt naturligt at have fantasivenner. Og de hører eksempler på, hvordan man kan opføre sig i forskellige situationer.
Disse fordele får man ikke på samme måde af at se tegnefilm eller spille spil på en skærm, siger forskerne. Læs om den internationale forskning på området her. Og en artikel om den danske forskning her.
Der er også forskning, som har vist, at børn, der får læst godnathistorier højt, udvikler et markant større ordforråd end dem, der ikke får læst højt. For der er flere unikke ord i gode godnathistorier end i det daglige sprog. Det hjælper dem også til at tale og skrive mere varieret. Og deres evne til at koncentrere sig styrkes.
Nærhed og opmærksomhed
Men måske vigtigst af alt: Når man sidder eller ligger med sit barn i sengen og er optaget af den samme historie, er det ikke blot et beroligende og lærerigt ritual, det er også en af de mest intime situationer mellem forælder og barn i løbet af en dag. Her mærker barnet (forhåbentlig) sin mors eller fars udelte opmærksomhed. Historierne skaber nærhed og tryghed, og det er formentlig en stor del af forklaringen på, hvorfor mange børn efterspørger de samme historier igen og igen – de forbinder dem simpelthen med en god oplevelse.
Cirka halvdelen af de 7-9-årige i Danmark får læst godnathistorier højt mindst fire gange om ugen, viser Kulturministeriets Kulturvaneundersøgelse fra 2012. Det er en smagssag, om man synes, det er godt eller skidt, men der er i hvert fald plads til forbedring. Og jeg tør næsten gætte på at der ikke er mere højtlæsning i de danske hjem nu end for seks år siden. Forskerne anbefaler i øvrigt, at man begynder højtlæsningen helt fra spædbarnsstadiet.
Så læs løs! Jo før og jo mere, jo bedre.
