Her er et forsøg på at give et nøgternt overblik over, hvad forskere og fagfolk siger om at putte børn. Meget er ikke eksakt videnskab, og selv forskere er påvirket af holdninger. Nogle råd er der dog mere enighed om end andre. Her er de ni vigtigste.
En advarsel på forhånd: Der er ikke meget, der kan få folks blod i kog som metoderne til at få børn lagt i seng. De forskellige holdninger på området synes ofte mere grundfæstede end religionerne, og de tilhørende meninger og følelser (og følelsesladede meninger) kan skille selv de bedste venner. Desuden er det vigtigt at huske, at når det kommer til børns søvn, er der ingen garantier. Det kan jeg garantere.
1. Skab en fast og sund sengetidsrutine
Ja, det er jo det, det hele handler om, men det er en selvstændig og helt afgørende pointe, at de ting, man gør omkring sengetid, netop bliver en rutine. Barnet skal vide, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske. Og det skal så vidt muligt ske samme sted hver aften. Så er der også håb om færre diskussioner og en bedre søvn.
Som tidligere nævnt er det faktisk videnskabeligt undersøgt, hvor stor effekten er af at have en fast rutine. Det kan du læse om her.
Konklusionen er: Markant flere børn sover igennem, og færre mødre angiver deres barns søvnmønster som problematisk. I den konkrete undersøgelse er det dog kun børn op til tre år, der er undersøgt. Andre forskere peger på en tilsvarende effekt hos større børn.
2. Vær enige om soveritualet
Det er en af de største faldgruber og samtidig noget af det vigtigste for at skabe en tryg ramme om dit barns afslutning på dagen: Hvis I er to forældre, er I nødt til at følge samme spor.
Det er svært, for mange par har grundlæggende forskellig tilgang til deres børn, ikke mindst godnat-rutinerne. Og det er heller ikke nødvendigt at gøre tingene helt på samme måde. Alle fagfolk understreger dog vigtigheden af, at den ene ikke gør ritualet eksempelvis meget langt eller bliver hos barnet, til det sover, hvis den anden ikke gør det.
Få talt det igennem og se, hvor I kan mødes.
3. Læs godnathistorier når du skal lægge børn
De to ting, der står øverst på de fleste fagfolks liste over aktiviteter, der gør børn bedst klar til at sove, er et dejligt bad og en god godnathistorie. Det er nok de færreste, der giver deres barn et bad hver eneste aften, og gode historier har desuden en række positive sideeffekter, så det er dem, jeg koncentrerer mig om her.
Nyere hjerneforskning har påvist, at det at få læst højt som barn har samme effekt, som når ældre børn læser selv. Det stimulerer evnen til at forestille sig det, bøgerne handler om, og stimulerer dermed også evnen til at fantasere. Det hjælper faktisk også børnene til at blive bedre læsere, fordi de bedre kan se for sig, hvad de læser om. Hvor stærk denne effekt er, er dog omstridt.
Der er til gengæld enighed om, at højtlæsning hjælper barnet til bedre at forstå verden, reflektere over den og leve sig ind i andre menneskers verden.
Disse fordele får man ikke på samme måde af at se eksempelvis tegnefilm eller spille spil på en skærm.
Læs om den internationale forskning om godnathistorier her
Og om den danske forskning her
Anden forskning har desuden vist, at børn, der får læst godnathistorier højt, udvikler et markant større ordforråd end dem, der ikke får læst højt. For der er flere unikke ord i gode godnathistorier end i det dagligdags sprog.
Og måske vigtigst af alt: At sidde med sit barn, dybt optaget af samme historie, er ikke bare beroligende, men et meget intimt ritual. Her mærker barnet sin mors eller fars udelte opmærksomhed. Det er ofte også det tidspunkt, jeg føler mig tættest på mine børn. Det skaber nærhed og tryghed, og det er formentlig en stor del af forklaringen på, hvorfor mange børn efterspørger de samme historier igen og igen.
Cirka halvdelen af de syv til ni-årige i Danmark får læst højt mindst fire gange om ugen, viser Kulturministeriets Kulturvaneundersøgelse. Så der er rum for forbedring. Forskerne anbefaler at begynde højtlæsningen helt fra spædbarnsstadiet!
4. Skab det rigtige lys
En lille ting med stor betydning er ifølge mange forskere lyset i børneværelset. Kort fortalt bliver hormonet melatonin spredt ud i hjernen, når det bliver mørkt. Det får kroppen til at slappe mere af. Sollys, derimod, får hormonet cortisol til at sprede sig for at gøre os mere vågne og opmærksomme.
Derfor er det afgørende med gode mørklægningsgardiner. Hvor meget natlamper kan påvirke søvnen er der lidt mere uenighed om. De fleste anbefaler meget dæmpet og helst rødligt lys, men der er også dem, som helt fraråder lys, fordi det nedsætter kroppens evne til at slappe af.
Læs mere i denne engelske artikel.
5. Sørg for, at dit barn selv kan falde i søvn
Det kan lyde mærkeligt med en blog om, hvordan man bedst får sit barn til at sove, og så er et af rådene at lære barnet selv at falde i søvn. Men er der et sted, fagfolk er helt på linje, er det her: Du gør dit barn en bjørnetjeneste ved at sidde hos det, til det sover. For når det vågner i løbet af natten – og det gør alle børn de første mange år – har det sværere ved selv at falde i søvn igen.
Derfor: gør alt for at gøre dit barn træt. Giv det et bad, læs, syng, dæmp lyset, klø det på ryggen – men stop, inden det sover.
6. Minimer barnets valgmuligheder
Børn, der skal sove, skal have ro i hovedet. Så et simpelt råd, man nemt kan glemme, når man skal lægge børn, er at lade være med at stille alle mulige spørgsmål, barnet skal forholde sig til. Hvilket tøjdyr skal du have med i seng? Hvilken bog skal vi læse? Skal du have vand? Skal lyset være tændt?
Tag så vidt muligt beslutningerne selv eller begræns mulighederne, så der for eksempel kun er to bøger og to tøjdyr at vælge imellem.
7. Undgå at soveritualet bliver noget negativt
Jo tak, det kan være nemmere sagt end gjort, når der stadig står et skrigende barn i stuen halvanden time efter, det er puttet. Alligevel understreger mange forskere det åbenlyse: Nemlig at især mindre børn er meget impulsstyrede og ude af stand til at tøjle deres frustration over at skulle i seng. Kunsten er ikke at forvente konfrontationen og gøre sin stramme mine klar. Kunsten er at komme børnene i møde uden at være eftergivende.
Det er nemmere sagt end gjort, men det rummer en grundlæggende sandhed, nemlig at trælse putteritualer og dårlige sovevaner nemt kan blive en selvopfyldende profeti. Går man ind til det med en nå-men-lad-os-få-det-overstået indstilling, bliver det også en kamp. Det handler om tålmodighed og evnen til at sætte sig i barnets sted. Noget der ikke falder alle lige naturligt, skulle jeg hilse at sige, men det er en muskel, der kan trænes som alt andet.
8. Indfør et stjernesystem
En god måde at gøre godnatritualet mere positivt er et simpelt stjernesystem. Flere børnepsykologer og familieterapeuter fremhæver dette som et særligt effektivt værktøj. Det har vi også haft god nytte af hjemme hos os.
Børn kan være ganske udspekulerede i mange sammenhænge, men ofte temmelig simple, når det gælder motivation. Så hvis det kniber med at gennemføre jeres ellers gennemtænkte sengeritual, kan I lave et simpelt belønningssystem på et stykke papir: Slukker barnet for fjernsyn/ipad, når det bliver bedt om det, udløser det en stjerne. Får barnet børstet tænder og tager nattøj på uden problemer = en stjerne. Bliver barnet lagt i seng uden bøvl = en stjerne. Gør barnet ikke disse ting, får det i stedet en prik.
Det store trick er at finde den rette balance i forhold til, hvor mange stjerner der skal til for at udløse en belønning. For skal der være lutter stjerner hele ugen for at opnå belønning, har man et problem, hvis barnet misser et par stjerner allerede mandag aften. Aftal derfor et passende antal stjerner, som gør det sandsynligt, at barnet får en succesoplevelse.
Også hvis der er belønning hver dag, er det vigtigt at kunne motivere barnet, selvom det får en skidt start ved eksempelvis ikke at ville slukke fjernsynet første gang. Aftal at tre ud af fire opgaver skal være udført tilfredsstillende.
Og så er der selve belønningen. Gør den til det, dit barn efterspørger mest: slik, skærmtid, et spil med mindst en forælder.
Dette simple system kan selvsagt også bruges til alt muligt andet end putning.
9. Undgå skærmtid mindst en time før sengetid
Dette råd optrådte også i min blog om, hvad man skal undgå når man skal lægge børn, men jeg nævner det igen, fordi det er et af de råd, mange forskere på området peger på som noget af det allervigtigste. Og noget af det flest har sværest ved at efterleve. Nul skærm mindst en time inden sengetid! Find forskning her.
Men hov – hvordan rimer det på at læse Vilter-historier fra vilter.dk på en skærm ved sengetid? Vores tanke er, at dit barn får lov til at se den indledende tegning og derefter putter sig ind til dig, mens du læser højt – gerne med alt lyset slukket på værelset. På den måde får dit barn faktisk mindre lys under godnathistorien, end hvis du læste højt fra en almindelig bog.
Jeg håber, at dette indlæg kan hjælpe dig, når du skal til at lægge børn i aften.
1 kommentar
-
Bare for at understrege, det er langt fra alle fagfolk, der er enige i, at børn skal kunne falde i søvn alene… (endsige sove alene), og der er stor uenighed blandt børnefaglige om belønningssystemer er en god ide… Skal man belønnes for at falde i søvn? Børn skal være ret gamle før de overhovedet kognitivt kan være udspekulerede, det kræver nemlig planlægningsevne, og en kognitiv kompetence til at kunne gennemskue konsekvenser, hvilket man skal være godt oppe i skolealderen for at kunne… Men børn kan agere efter deres umiddelbare behov… Og vil gøre meget for at få det opfyldt…
Så ganske rigtigt, det får ikke blod i kog, men bekymring over en unuanceret formidling af noget, der er centralt og vigtigt for alle forældre…
