Hvilke godnathistorier er de bedste?

Hvilke godnathistorier er de bedste?
6. november 2018 Lars Henriksen

Alle er enige om fordelene ved at læse højt for sit barn. Men hvilke godnathistorier er de bedste? Det er fagfolk faktisk ret enige om.

At læse højt er noget af det bedste, du kan gøre for dit barn. Det kan vi nøgternt og objektivt konstatere. (Selv om vi selvfølgelig er lidt farvede her på vilter.dk da vi jo leverer digitale godnathistorier til højtlæsning.) De mange fordele har jeg skrevet et selvstændigt blogindlæg om, men helt kort opsummeret giver det:

– faglig udvikling (det styrker især barnets sprog, ordforråd og formuleringsevne)
– kognitiv udvikling (barnet lærer at koncentrere sig, reflektere og tænke abstrakt samt at indleve sig i andre menneskers verden
– mental udvikling (det styrker det trygge bånd mellem barn og forælder)

Godt så, men det er vel ikke lige meget, hvad man læser højt?

Det kommer faktisk an på, hvor gammelt dit barn er. Du kan begynde at læse højt allerede inden, barnet er født, og det første år er nærværet og din stemme faktisk det vigtigste. Herefter handler det i et par år mest om samspillet mellem simpel tekst og illustration, inden du (omsider) kan komme i gang med den “rigtige” børnelitteratur.

Og hvad er så god børnelitteratur?

Det er selvsagt en lidt flydende størrelse, som har forandret sig over tid. Det, der blev læst højt for dig, er ikke nødvendigvis lige så oplagt for dit barn. Læser du alligevel mest de gamle børnebøger, kan det i stedet handle om nostalgi, men det kan også være, at du faktisk har fat i en klassiker. Og dermed det, der af fagfolk typisk bliver fremhævet som god børnelitteratur – på tværs af tid og kultur.

Det er disse klassikere, jeg vil fokusere på i dette indlæg. Du kan selvfølgelig sagtens læse moderne børnebøger såsom Vitello-serien eller bøgerne om Villads fra Valby, som måske får klassikerstatus med tiden. Du kan også læse historier, du selv synes er elendige – det har jeg gjort i årevis for mine børn, fordi de insisterede på selv at vælge. Det vigtigste ved højtlæsning vil altid være nærværet og trygheden.
Men hvis du er nået dertil, hvor det er dig, der insisterer på at vælge, er her en række fagfolks bud på, hvad du skal gå efter.

I Danmark hedder børnelitteraturens ‘grand old man’ Torben Weinrich. Han er pensioneret professor, men mange kigger stadig på hans anbefalinger, når de skal definere, hvad der er godt. Ifølge ham er der tre hovedkriterier, der skal være opfyldt:

– høj kvalitet (selvfølgelig)

– stor udbredelse

– historisk betydning

Kvaliteten består især i, at bogen udfordrer barnets følelser. Det må ikke kun være rart og hyggeligt det hele. Stor udbredelse er også vigtig, for det betyder som regel, at mange har fået så meget godt ud af bogen, at de har anbefalet den til andre. Endelig er det i sig selv et kvalitetsstempel, at bogen har beholdt sin popularitet gennem årtier, for det tyder på, at det er vigtige og universelle problemstillinger, den tager op.

Caroline Sehested, lektor og forfatter til ‘Pædagogens grundbog i børnelitteratur’ udpeger eksempelvis Alfons Åbergs problemer med at falde i søvn og Emil fra Lønnebergs udfordringer med at være en god dreng som eksempler på temaer, der holder over tid.

Udover disse overordnede retningslinjer er der også en række mere konkrete råd, du med fordel kan navigere efter, når du vælger (godnat)historie.

Vær opmærksom på dit barns alder. Fra tre-fire års alderen begynder børn at sætte pris på handling i en historie. Gerne en fantasifuld en med talende dyr og den slags. Ens for børn i alle aldre er dog, at de godt kan lide at grine, så gå gerne efter det sjove, skøre og underfundige. Eksempelvis “Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.”

Brug dit barns interesser. Det er altid godt at tage udgangspunkt i, hvad dit barn interesserer sig for. Ikke altid, barnet skal også udfordres med ukendte ting, men er dit barn særlig nysgerrig på planeter, prinsesser, naturen eller dinosaurer, så prøv med en bog i den retning.

De bedste bøger har altid tydelige hovedpersoner, som et barn nemt kan aflæse: Den smukke prinsesse, den onde heks, den gode soldat osv. De har også gerne en grundstemning af, at barnet i historien er klogt og nysgerrigt.

Vær ikke bange for uhyggelige eller politisk ukorrekte historier, så længe de foregår inde i et trygt og genkendeligt univers – eksempelvis en familie med en rar far. For eksempel er mange af Kim Fupz Aakesons børnebøger ret frække og nogle gange grænsesøgende (eksempelvis ‘Pigen der skulle vælge’), men de udfordrer til at tænke selv og er altid fremragende skrevet.

Tekst vs. billeder. Generelt: Jo mere simpel historien er, jo mere bør billedsiden fylde, så fantasien kan blive udfordret ad den vej i stedet. Billedsiden er i det hele taget mindst lige så vigtig som teksten, så gå efter godt illustrerede bøger.

Lige som med så meget andet er anbefalinger fra andre som regel en god rettesnor. Spørg dine venner, boghandleren, bibliotekaren eller på de mange forælderfora på nettet.

Du kan selvfølgelig også bare springe alt dette over og gå direkte til listen over konkrete bøger, der med fordel kan stå på ethvert børneværelse. Hvordan den liste bør se ud, er der mange bud på, og den vil aldrig være endelig. Desuden er børns ønsker og behov forskellige – og alle mulige andre forbehold – men på lister fra fagfolk på området går disse bøger alligevel igen igen og igen, og derfor får du den her til inspiration. De står i tilfældig rækkefølge.

12 af de største klassikere (for børn fra tre-fire år)

I tilfældig rækkefølge, men absolut ikke tilfældigt udvalgte.

“Godnathistorie fra Peter Plys” (af A. A. Milnes)
“Pippi Langstrømpe” (af Astrid Lindgren)
“Lille Virgil” (af Ole Lund Kirkegaard)
“Bogen om Emil fra Lønneberg” (af Astrid Lindgren)
“Kom nu, Alfons Åberg” – og mange andre bøger om Alfons (af Gunilla Bergström)
“Den store bog om Cirkeline” (skabt af Hanne Hastrup)
“Cykelmyggen Egon” (af Flemming Quist Møller)
“Halfdans ABC” (af Halfdan Rasmussen)
“Syng med Rasmus Klump” – og mange andre bøger om Klump (af Carla og Vilhelm Hansen)
“Rasmus” (af Jørgen Clevin)
“Peter Pedal hænger i” – og mange andre bøger om Peter Pedal (af H. A. Rey og Margaret Rey)
“Karius og Baktus” (af Thorbjørn Egner)

Her er gode bud på læs højt bøger for lidt mindre børn

Og her er otte idéer til gode digitale fortællinger i e-bog format

God læselyst!

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*