Hvad er
Vilters drømmebolsjer
– de eneste bolsjer, du må spise efter sengetid!
Se alle vores karakterer
Vilter fortæller:
Drømmebolsjer. Prøv lige at smage på ordet. Drøøømmebooolsjer. Du kan ikke købe drømmebolsjer i en butik. Sikken en ballade, det ville skabe, hvis man kunne.
Nej, der findes kun drømmebolsjer ét sted i hele verden, og det er i min slikpose. Men bare rolig, du må gerne smage! Du må bare vente til om natten, når jeg kommer og tager dig med på nye eventyr.
“Mit barn skal i hvert fald ikke spise bolsjer om natten,” vil dine forældre måske sige, men hvad ved forældre om noget som helst? De har meget sjældent ret, og desuden er det mig, der bestemmer om natten. Der ligger de voksne alligevel og snorker i deres senge.
Drømmebolsjer er min helt egen opfindelse. Det er magiske bolsjer! Når du har spist et af dem, kan alting ske. Vil du gerne kunne trække vejret under vandet? Blive usynlig? Køre bil som en racerkører? Slås mod drager uden at blive bange? Eller flyve!
Der findes et drømmebolsje til alle drømme. Og de virker! I hvert fald for det meste. Jeg kan godt huske den gang, jeg blev selvlysende i stedet for usynlig. Det er ikke så godt, når der er sneboldkrig i Snedronningen Sørenas rige oppe i skyerne. Men bolsjerne plejer altså at virke.
Der er bare én ting, som det er meget meget yderste meget vigtig at huske:
Du må aldrig tygge et drømmebolsje!
Jeg siger det lige fire gange mere, så jeg er sikker på, at du husker det:
Du må aldrig tygge et drømmebolsje.
Du må aldrig tygge et drømmebolsje.
Du må aldrig tygge et drømmebolsje.
DU MÅ ALDRIG TYGGE ET DRØMMEBOLSJE!
Det er så nu, at det kloge barn (som ikke har været på drømmetur med mig endnu) nok vil spørge:
“Hvorfor må man ikke tygge drømmebolsjer?”
Det er meget simpelt: Hvis man tygger et drømmebolsje, får man mareridt. Og det er slet ikke så sjovt som mine drømme. Nogle børn er ligefrem bange for mareridt, selv om et mareridt bare er en drøm, der har ondt i maven.
Hov, jeg var lige ved at glemme det allersejeste: Jeg laver selv mine drømmebolsjer i min drømmebolsjefabrik under en vulkan på Island! Jeg eeelsker at opfinde nye drømmebolsjer! De koger i store kobbergryder i dagevis. Det skal tage lang tid at lave drømmebolsjer. Ellers ville det gå alt for hurtigt.
Det er ikke så nemt at få drømmebolsjer til at smage godt. Når de først virker, som de skal, har de det med at smage ret spøjst. For eksempel af myreprutter eller baconsvøbte skumfiduser. Jeg prøvede engang at få et ikke-bange-bolsje til at smage godt, men det endte bare med, at jeg blev bange lygtepæle i stedet for.
Du fik et drømmebolsje første gang, vi mødtes i en godnathistorie, kan du huske det? Der havde jeg faktisk gjort mig umage med at få det til ikke at smage alt for dårligt. Jeg ville jo gerne gøre et godt indtryk på min første førstegangs-drømmer! Det var det bolsje, som først smagte af karamel, så saltlakrids med marcipan. Så skiftede det til chokolade med spegepølse og så af med havregryn og flødeskum, før smagen endte med at ligne tandpasta. Ret sejt, ik?