Guide til godnathistorielæsning på distancen

Guide til godnathistorielæsning på distancen
31. marts 2020 Anders Larson
Bedsteforældre i covid19-tider

Vores børn savner deres bedsteforældre!

Og mindst lige så mange bedsteforældre savner deres børnebørn. Heldigvis kan de sagtens være med, når det er vigtigst: Ved puttetid.

Den bedste tid på dagen er, når den er ved at slutte. Så skal der hygges og puttes og fortælles gode historier. Og hvem er bedre til det end bedsteforældre, som har langt mere tålmodighed end deres børn.

I denne mærkelige tid er bedsteforældre og børnebørn dog typisk adskilt, men så er det godt, at verdens bedste drømmepilot, Vilter Ørngot, er digital. Alle hans skøre eventyr her på vilter.dk er dermed altid lige ved hånden og kan snildt læses højt på afstand.

En anden fordel ved godnathistorier med Vilter Ørngot er, at barnet selv har hovedrollen i historierne. Sammen med sine bedste venner, yndlingsbamsen og selvfølgelig Vilter. Så er det nemmere at fastholde interessen, selvom bedstemor eller bedstefar ikke sidder lige ved siden af.

Hvis du allerede har en konto her på vilter.dk, kan du dele dit login med farmormorfarfar. Og når du alligevel er igang med at dele, kan du også dele denne guide til putning på distancen.

 

Vilters distance-putte-guide for bedsteforældre

Kære bedsteforælder

Her er en guide til, hvordan du bliver klar til at læse en godnathistorie med dit barnebarn i hovedrollen – sammen med Vilter Ørngot.

“Vilter hvem,” tænker du måske. Nogle kalder ham for en moderne Ole Lukøje, selv kalder han sig for verdens bedste drømmepilot. Han vækker barnet om natten og tager det med i sine sjove og fantasifulde drømme.

  1. Log in på vilter.dk med de loginoplysninger, du har fået fra din familie. Herefter skal du klikke på det lille symbol i midten (det med overkroppen ) øverst til højre på skærmen.
  2. Du kan også vælge at oprette din egen gratis Vilter-konto. Der følger altid tre gratis historier med, og du kan når som helst købe flere. Bare rolig, du bliver ikke forpligtet til noget som helst.
  3. Vælg aftenens godnathistorie. Alle de historier, som er tilgængelige for dig, finder du i menuen (de tre streger) under punktet Mine drømme.
  4. Nu er du klar til at læse højt for dit barnebarn. Sørg for at forbindelsen er i orden, og at barnet ligger klar i sengen.
  5. Læs højt! Det er okay at grine højt hen ad vejen.
  6. Hver historier slutter med, at Vilter spiller sin godnatmelodi for barnet. Den må du bede barnets far eller mor om at spille på deres telefon, for hvis du trykker på puden og sætter melodien i gang, afbryder du opkaldet til dit barnebarn.
  7. Læg på. Nu er det sovetid, og jeg er sikker på, at dit barnebarn har sat stor pris på, at du har læst højt.

Hvis du føler dig udfordret af teknikken, kan du printe den valgte historie og læse højt fra papiret.

Vi håber, at denne velmenende guide vil lade bedsteforældre rundt om i landet komme lidt tættere på deres børnebørn i den udfordrende tid.

Godnat og sov godt.

UPDATE: Så længe skoler og institutioner er lukkede, kan du købe alle Vilters drømmepakker til halv pris.

 

0 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*