Er du træt af dit barns banderi – prøv med børnebandeord

Er du træt af dit barns banderi – prøv med børnebandeord
2. juni 2021 Lars Henriksen
Vilter børnebander
Alle børn bander. Nogle mere end andre, men det lyder altid grimt. Forbud og formaninger hjælper sjældent, så hvad gør man som forælder? Få her eksperternes gode råd – og lær at bruge børnebandeord. De virker lige så godt som den voksne slags, men lyder meget pænere.

Av for satan.
Fuck.
Lortedum.

Børn bander, og de kender flere og grimmere bandeord, end du bryder dig om. Sådan er det – ikke mindst i Danmark. Hjemme hos os er det især banderiet foran skærmen, der skurrer i ørerne. Og det, der kommer ud af munden på mine drenge, lyder meget værre, end dengang jeg var dreng i 1980’erne. Vi talte da ikke sådan, gjorde vi? Nej, siger forskerne, men de er også enige om, at børn ikke bander mere end tidligere, de bruger bare nogle andre ord, som i voksne ører lyder mere voldsomme. Bandeord lyder under alle omstændigheder ikke pænt og gør nemt voksne sure – og andre børn kede af det.

Heldigvis er der en god og nem løsning: Børnebandeord. Det er alternative bandeord, der lyder meget pænere, og som ingen får skæld ud for. Børnebandeord har altid eksisteret. Nogen kalder det missionsbanderi, fordi man i religiøse kredse har tradition for at finde alternative version af de mest brugte bandeord, så man stadig kunne sætte strøm til følelserne uden at komme i uføre. Jeg er selv vokset op med masser af den slags bandeord, måske fordi min far var aktiv FDF’er gennem mange år. Han sagde da sgu ind imellem, men for det meste brugte han ord som ‘for helgoland da’, ‘for finken da’ eller ‘dælanedme’. Så det gjorde jeg og min søster også, og de er blevet en helt naturlig del af vores ordforråd. Og vores børns, selvom de også meget gerne siger fuck – uden at vide, hvad det egentlig betyder.

I min frustration over, at de bruger så grimt et ord så meget – ofte helt uden at tænke over det – begyndte jeg at indsamle alternative bandeord, der lød meget pænere. Og så skrev jeg en godtnathistorie med Vilter Ørngot, verdens bedste drømmepilot, hvor han tager læseren med til en mundvasker fra Frankrig, som kan rense enhver barnemund for bandeord. Herfra gik det stærkt. Vi spurgte de mange tusinde børnefamilier, som læser vores personliggjorte godnathistorier med Vilter, hvilke alternative bandeord de brugte derhjemme, og pludselig havde vi nok ord til at fylde et helt leksikon med børnebandeord. Den er nu udgivet og kan købes i boghandlen eller bestilles lige her.

Banderi er flere ting

Men selvom bandeord lyder grimt, er de så egentlig et problem? Sprogforskning har konkluderet, at børn kan tage skade, hvis deres forældre bruger bandeord eller nedsættende ord mod dem, men de tager ikke skade af at høre bandeord generelt. Der er også dem, som mener, at man gør børn en bjørnetjeneste ved at skærme dem alt for meget fra bandeord. For bandeord er – ikke mindst i Danmark – dybt inkorporeret i sproget, så der er en risiko for, at barnet kommer til at føle sig forkert, anderledes eller udenfor, hvis det lærer at tale på en anden måde end de fleste børn omkring dem, lyder en velkendt argumentation i debatten om banderi.

Læringskoordinator på Aalborg Bibliotekerne Christian Langelund Hansen har ligefrem påpeget, at bandeord er både sunde og nødvendige for børn. De er en del af deres sprogforståelse, og de møder ordene uanset hvad. Så nytter det ikke noget, at de bliver alt for forskrækkede eller kommer til at bruge ordene forkert, fordi de ikke forstår deres mening. Så vær ikke så bange for bandeordene, men brug dem som en anledning til at snakke om, hvilke ord der er acceptable, og hvilke der ikke er, lyder opfordringen blandt andet.

I den modsatte lejr finder man dem, som slet ikke tolererer bandeord fra deres børn og gør meget ud af at opdrage dem til at tale pænt. Endelig er der dem midt imellem, som mener, at et bandeord hist og her ikke gør noget, så længe de ikke bliver brugt om andre, men kun når man eksempelvis banker tåen mod en karm og siger “av for satan” (faktisk viser forskning, at bandeord kan mildne smerte!)

Hvad gør man som forælder?

Alle forældre ønsker at gøre det rigtige over for deres børn, men det kan være svært at lægge en klar linje, som også rummer en vis pragmatisme. Problemstillingen bliver særlig tydelig ved skiftet til børnehave og skole. Pludselig kommer dit barn hjem med munden fuld af ord, det i hvert fald ikke har hjemmefra, og som det udmærket ved er forbudte. Skal man så gøre det til et problem, at barnets ordforråd helt naturligt udvider sig i en periode, hvor det jo også er sundt og givtigt at lege med ordene? Eller skal man bare smile lidt stift af eksperimenterende ord som prutteskid og numselort?

Med i overvejelserne hører desuden, at mange børn bruger bandeord til at teste omverdenens reaktioner. Hvem reagerer hvordan og på hvad? Hvor langt kan jeg gå? Bandeordene bliver dermed en del af den sociale dannelse, men kan selvfølgelig kamme over i dårlige vaner og sprogbrug, som skader relationerne til andre.

Så hvor skal man lande i dette sproglige og moralske vildnis? Jeg har samlet en række anbefalinger fra diverse eksperter på området (og en enkelt fra mig selv til allersidst).

 

1. Husk at skelne

Der er forskel på bandeord, så lær at skelne mellem, hvad ordene bruges til frem for at forbyde alle. Er ordene sagt i sjov, som en del af en leg eller en undersøgelse af sproget? Er det en spontan reaktion på en smerte eller irritation og brugt som værktøj til at forstærke en følelse? Eller er det ment som tarveligt drilleri eller en provokation? Forekommer ordene en sjælden gang imellem, eller er det blevet en dårlig vane? Med andre ord: Er bandeordene uskyldige, selvom de lyder grimt, eller er de en del af et mønster, der er behov for at ændre?

2. Tag snakken

Der er forskel på, hvordan ord opfattes. “Lort” er måske det almindelige ord i børnehaven, når der er noget i bleen, og så kan det være svært for et barn at forstå, hvis ordet opfattes som grimt derhjemme. Omvendt er det vigtigt at fortælle dit barn, at der er ord, du ikke vil have, at det bruger, fordi det gør andre kede af det. Brug derfor ordene, når de opstår, som en anledning til en snak om, hvad de egentlig betyder, og hvordan de kan opfattes. For eksempel udtrykket at hade nogen eller noget. Man kan hade at lave lektier, men at hade nogen er noget helt andet.

3. Tal selv ordentligt – og sig fra

Det kan virke selvfølgeligt, men forskning viser det også: Bander du, bander dit barn. Vil du gerne, at dit barn bander mindre, så start med dig selv. Det er dog sjældent nok, for børn får også deres sprog mange andre steder fra. Du er derfor nødt til at sige fra, når dit barn går over din grænse – men forklar hvorfor. Fortæl, hvad ordene betyder uden at dynge barnet til med skyld. Børn vil generelt gerne høre efter – hvis de forstår hvorfor.

4. Prøv med børnebandeord

Du kender det sikkert selv: At bande er som at klø i et myggestik. Man ved, det er dumt, men uuhh, hvor gør det godt. Bandeord løsner for vreden og får smerten til at gå hurtigere væk. De forstærker meningen og giver lidt kant. Her er en række eksempler til fri afbenyttelse:
”Av, for helgoland da!”
”For finken da!”
”NEJ, for syv sytten, nu har jeg da aldrig…”
”Aj, men for hulan da”
“For hævled!”
“Av for zlatan!”
“For silvans da osse”

Faktisk har vi skrevet et helt leksikon fuld af børnebandeord – med en sjov historie til hvert af ordene, så bogen kan læses højt og eksempelvis fungere som en godnathistorie. Du finder Vilters Leksikon over Børnebandeord lige her.

Hvis I ikke allerede er snublet over Vilters godnathistorier, hvor dit barn får hovedrollen, kan du få 3 gratis historier lige her. Du kan også få en gratis prøveperiode på appen Vilters Godnathistorier i App Store

 

De bedste hilsner

Lars Henriksen, medstifter af Vilters Godnathistorier og varm tilhænger af børnebanderi

1 kommentar

  1. Ida Lauridsen 3 år siden

    For filan da osse
    For hulan…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*